ARTISTER 2026

Klik på billederne for mere...

ASGER TECHAU

(alternativ singer/songwriter, indie/rock)

Asger Techau – kendt af mange som trommeslager i Kashmir – står også stærkt som soloartist med personlige sange og et alternativt, stemningsmættet udtryk. Glæd dig til en intens, intim og vedkommende koncert i tæt selskab med en af hjørnestene i nyere, dansk musikhistorie.

AUTOMETER

(krautrock/psych rocktrio)

Et vaskeægte clash of titans med tre af de stærkeste mastodonter på den alternative, danske musikscene. Autometer dyrker den motoriske, hypnotiske energi fra krautrockens verden – lange, hypnotiske grooves, repetitive mønstre og psykedeliske lydlandskaber, der langsomt tager magten i kroppen. En koncert for dig, der elsker at blive suget ind i en trance af trommer, bas og guitar med musikere fra bl.a. KASHIR, BISSE, SVIN!, NYMALET og WASH YOUR DIRTY MONEY WITH MY ART.

BJARKE & BYLLINGs RUSKOMSNUSK

(Alverdens musik. Trad. Jazz, Balkan, Cirkus osv.)

RUSKOMSNUSK er en skødesløs sammenblanding af forskellige tilfældige ingredienser, fx til en madret, men nu også til en koncert. Bjarke & Bylling er to af landets mest aktive musikere, der hiver i musikken fra hver sin ende og mødes på midten. De kokkererer med krydderier fra hele verden og smager til med det, der er lige i nærheden. Og det hele må gerne stikke lidt af - det er sådan, vi bedst kan li’ det!!

ENDO MUNDO 

(psychedelic art-folk, singer/songwriter)

Endo Mundo er komponist og sangskriver Itay Rosenwax’ psykedeliske art-rock-projekt, hvor lagdelte guitarer møder analoge synths i et drømmende, eksperimenterende lydlandskab. Forvent både intime fortællinger og stor, sanselig energi, når bandet folder universet ud på scenen.

ESBJERG ENSEMBLE plays BACH TO THE ROOTS

(klassisk kammermusik, Bach-fortolkninger)

Esbjerg Ensemble er et af Danmarks stærkeste kammerensembler med internationalt format – kendt for kompromisløs kvalitet og nyskabende programlægning. Denne koncert tager afsæt i J.S. Bach og lader de tidløse linjer og klange stå knivskarpt i et levende, nutidigt koncertformat i intime rammer helt tæt på publikum.

FOLK & FÆLLESKORET

(fællessang/kor, folk i korformat)

Signe Juhl samler Folk & Fælleskoret med en række stærke sangtalenter, så stemmerne når helt ud i krogene – og publikum får lov at mærke fællesskabet helt fysisk. En varm, løftende koncertoplevelse, hvor folk-musikken bliver til et stort, levende kor-rum. 

FOLKEKONS

(folkemusik-ensemble, nordisk/traditionelt & nyfortolket)

De største talenter på den danske folkemusikscene!! Folkekons er folkemusikmiljøet omkring konservatoriet i Esbjerg, hvor koncervatoriets folkemusikstuderende mødes i et stærkt ensemble omkring særligt den nordiske folkemusiktradition. Musikken er levende, legende og fuld af klangfarver fra en bred palet af instrumenter.

GLIMTVIS 

(prisbelønnet singer/songwriter, americana/nordicana)

Prisbelønnet duo med stærke vokaler og harmonier og en melodisk americana/nordicana-lyd, hvor det personlige og ærlige står i centrum. Glimtvis’ indspillede sidste år deres roste debutplade i Nashville, med en række sange, kredser om voksenlivets skævheder og “alt det man burde” – pakket ind i hooks og varme fortællinger, der rammer lige dér, hvor man er menneske. 

Og så er de fra Esbjerg!!

HILAL KAYA 

(dansk-tyrkisk roots, jazz/world/afrobeats)

Hilal Kaya smelter traditionelle tyrkiske toner sammen med jazz, rock, verdensmusik og afrobeats til en helt særlig, grænseoverskridende klang. Live er hun intenst nærværende og tager publikum med på en musikalsk rejse fra Anatolien til Danmark – både spirituelt og eksplosivt.

J. TEX

(Country, roots & americana)

J.Tex er en af de mest autentiske stemmer på den danske roots-, americana- og countryscene. Med sin karakteristiske vokal og spil på guitar, banjo, harmonika og fiddle skaber han et råt og ærligt udtryk. Han har udgivet syv album og turneret i Danmark, Europa og USA. Det er musik med støv på støvlerne – levet, følt og fortalt fra vejen.

JONI MITCHELL – EN HYLDESTKONCERT

(singer-songwriter, folk)

En original, autentisk og personlig homage til en af sangskrivningens største ikoner. I næsegrus respekt for originalmaterialet puster en række af landets bedste sangere og musikere nyt liv Joni Mitchells enorme og ærefrygtindgydende bagkatalog, som leveres med nerve, nærvær, autenticitet og spilleglæde.

KARL KRISTIAN

(dansk singer/songwriter, troubadur, folk)

Karl Kristian er kendt for sine dansksprogede sange med stærke fortællinger, jordnært udtryk og rødder i folk- og visetraditionen. Med sin karakteristiske stemme og nærværende formidling skaber han koncerter, der føles både personlige og fælles.

Ki! feat. STEFFEN WESTMARK & AL AGAMI

(anmelderrost multiartist)

”Kan grænseløse Ki! sætte en fod forkert?” 
- Gaffa (DK)
”En musikalsk alkymist med publikum i sin hule hånd” ★ ★ ★ ★ ★ - Gaffa (DK)

”Ki! spillede en koncert, man ville ønske varede ved” ★ ★ ★ ★ ★ - Gaffa (DK)
”Ki! forskyder kontinentalpladerne og forener dem igen på nyt album” ★ ★ ★ ★ ★ - Gaffa (DK)

Christian Ki Dall, kendt under kunstnernavnet Ki!, er en dansk-koreansk sangskriver og multiinstrumentalist, der med sin musik inviterer på en global rejse gennem et væld af genrer og stilarter i et krydsfelt mellem nigeriansk afrobeat, amerikansk soul og soundtracket fra Quentin Tarantinos samlede filmiske bagkatalog.

LARS BECH PILGAARD x PETER BIRK: “GADENS MUSEUM”

(kunst og koncert)

Lars Bech Pilgaard (SVIN, Bisse m.fl.) er en af landets førende guitarister på den alternativ jazz og art-rock scene. Denne solokoncert foregår i gadekunstneren Peter Birks sanselige totalinstallation ”Gadens Musik” i kælderen på Esbjerg Kunstmuseum.

LASSE JUHL 

(troubadur, singer/songwriter)

Lokal sanger og sangskriver spiller inkluderende, indfølt og intim solokoncert. Musikken tager udgangspunkt i 1970's rolige, melankolske og folkelige singer/songwriter genre. Med inspirationstråde til bla. Sebastian, C.V. Jørgensen og Povl Dissing, dykker Lasse Juhl ned i kærligheden til hverdagens skæve beretninger og dens glemte eksistenser, og skaber rammen for et unikt lydbillede, kun akkompagneret af akustisk guitar og en inciterende mundtrompet! 

LIMINAL

(indierock, verdensmusik, indiejazz og electronica)

Gennemført og originalt introducerer lyden af atmosfæriske synthesizere, der møder stærke perkussive grooves. En ganske særegen ogn dybt medrivende blanding af indiejazz, indierock, verdensmusik og electronica. Og så er de fra Esbjerg!!

LOUISE STØJBERG & MARTIN RAUFF

(duo, singer/songwriter/indie-folk)

Louise Støjberg & Martin Rauff leverer melodiske sange med et intimt duo-udtryk, hvor nærvær og fortælling står centralt. I kan glæde jer til en koncert, der rammer både hjertet og nysgerrigheden – enkelt, ærligt og virkelig velspillet. I forbindelse med koncerten på FOLK & FÆSTIVAL udgiver duoen deres nye album.

LOWLIFE BROTHERHOOD

(bluegrass, americana)

Dansk/svensk/amerikansk Bluegrass-band i absolut verdensklasse med Rick Hauchman i front spiller originale sange med lige dele hårdt pumpet energi og lyrisk finesse. Denne koncert bliver OUT OF THIS WORLD!!

MC HANSEN

(folk, vise, americana – dansk sangskriver)

MC Hansen er en markant dansk sangskriver med rødder i folk, americana og visetraditionen, kendt for sine billedrige tekster og musikalske overskud. Koncerterne balancerer det poetiske, det jordnære og det humoristiske – altid med historien i centrum.

MARC FACCHINI

(Singer/songwriter, Neo-folk, artpop)

Marc Facchini er en dansk/italiensk sangskriver, der siden 2015 har fortryllet publikum med sine dansksprogede neo-folk-sange, og som tidligere stod i spidsen for Mescalin Baby og Mother Lewinsky. GAFFA kalder hans nye album Uden Titel “hypnotisk uskyldsrent” og Information hylder ham som en performer, der mener hvert eneste ord. Nu er han aktuel med sit sjette soloalbum og tager på turné med en intim og gribende liveoplevelse.

MICHAEL BLICHER, MARTIN SCHACK & ANDERS HOLM

(soul/jazz, Hammond-trio)

En af landets mest rutinerede bands med sax (Michael Blicher), Hammondorgel (Martin Schack) og trommer (Anders Holm), der blander jazz, blues, soul og New Orleans-musik i et drivende, svedigt og festligt udtryk. Her er både virtuositet og bundtræk – perfekt til dig, der vil mærke groovet helt ned i gulvbrædderne. Musikerne har sammen og hver for sig arbejdet med en lang række artister fra øverste hylde, herunder Steve Gadd, Niels Hausgaard, Savage Rose, SUNBÖRN og mange, mange flere.

MIN VENINDE SIGNE

(dansk indiepop, sanger-sangskriver)

Min Veninde Signe er Signe Barsøes bandprojekt, hvor dansksprogede sange møder et følsomt og melodisk indiepop-udtryk. Musikken kredser om relationer, sårbarhed og hverdagens små erkendelser – leveret med ærlighed og et stærkt personligt nærvær.

MIRJA KLIPPEL & ALEX JÖNSSON (FOLK & SKOLEKONCERT – LMS

(alternativ/nordisk folk, minimalistisk singer-songwriter)

Mirja Klippel skriver poetiske, minimalistiske sange med en jordnær varme og nordisk melankoli, og sammen med Alex Jønssons farverige elguitarunivers bliver det både skrøbeligt og stærkt. En intim koncert, hvor det personlige bliver til noget fælles – og hvor stilheden mellem tonerne også fortæller sin del af historien.

MOJO HANDS

(blues, roots, rhythm’n’blues)

Mojo Hands er et dansk blues- og rootsband med fokus på det rå, organiske udtryk og den klassiske bluestradition. Med solidt groove, guitar i front og masser af spilleglæde leverer de koncerter, der emmer af sved, nerve og autenticitet. Og så er de fra Esbjerg!!

MONTE ESE 

(festligt, cubansk)

Monte Ese forvandler Folk & Fæstival til et cubansk after party med varme rytmer, kolde drinks og dansende fødder i natten. Med musik fra og inspireret af Buena Vista Social Club, caribisk stemning og uimodståelig festenergi er der garanti for sved på panden og smil i kinderne.

ON DAYS OFF

(Country, Americana, Folk & roots)

Med dette projekt ender Spencer Gross og Soluna Samay tilbage til deres folk-rødder og dyrker de genrer, som formede dem. Soluna Samay har bl.a. udgivet 3 albums og to EP’er i eget navn, været Karrierekanonen finalist i 2010, vundet Dansk Melodi Grand Prix med sangen ‘Should’ve Known Better’ i 2012. Spencer Gross er producer, sangskriver og multi-instrumentalist, uddannet fra Musikkonservatoriet i København. Han spiller i roots bandet Twang, som vandt ‘Årets Rootsnavn’-prisen ved DMA Roots i 2024.

OUR BROKEN GARDEN

(dream pop/indie, melankolsk & filmisk)

Our Broken Garden (Anna Brønsted) skaber drømmende, smukke melankolske sange med et filmisk, luftigt indie-udtryk. Det er musik, der føles som et stille sug i maven – og bliver hængende længe efter sidste tone.

PAUL BANKS & PETER BANKS

(blues, folk, roots)

Like farther, like son. Amerikanskfødte Paul Banks har siden 1961 været en hovedfigur på den danske blues- og folk-scene og anses af mange for at være den danske americana-scenes faderskikkelse. Medvirkede i 1970erne og '80erne på en række skelsættende udgivelser fra bl.a. Sebastian, Alberte, Tom McEwan & Jess Ingerslev, Erik Clausen & Leif Sylvester og Otto Brandenburg. Hans søn Peter Banks har gennem det senere år for alvor markeret sig som en af tre medlemmer i den populære og prisbelønnede gruppe TWANG.

RICK HAUCHMAN & FRIENDS

(americana, bluegrass, roots)

Rick Hauchman samler venner fra roots- og americana-miljøet til en koncert med fokus på fællesskab, strengeinstrumenter og stærke vokalharmonier. Forvent en levende og uformel oplevelse med både nærvær, energi og kærlighed til den amerikanske sangtradition.

ROBOT

(smukt, nært, stort og støjende)

Robot har siden 1999 været et kultnavn i den danske rock-undergrund, centreret omkring Kåre Joensen, kendt fra bl.a. Baby Woodrose og samarbejder med Anna Valgreen og Claus Hempler. På albummet Anything Goes! får Joensen selskab af venner fra bands som Saybia, Skammens Vogn og Kashmir, hvilket giver musikken både tyngde, støj og stor melodisk spændvidde. Efter koncerter på bl.a. Loppen, Vega og Roskilde Festival møder Robot nu publikum med ar på sjælen, mørke tekster og den klare besked, at intet – nogensinde – går som planlagt.

RUMPISTOL ENSEMBLE

(elektronisk, eksperimenterende, neoklassisk)

Rumpistol Ensemble er Jens B. Christiansens ambitiøse live-projekt, hvor elektronisk musik møder akustiske instrumenter i et filmisk og sanseligt univers. Koncerterne bevæger sig mellem beats, strygere og stemningsmættede lydlandskaber og skaber en intens og nærværende, kollektiv lytteoplevelse.

SIMONE TANG 

(singer-songwriter, folk)

For en enkelt gangs skyld lader vi anmelderne føre ordet:

“Det er, i al sin enkelhed, i verdensklasse” ★ ★ ★ ★ ★ - Gaffa (DK)

“Simone Tang får alle sange på albummet til at lyde som en evergreen” - Weekendavisen (DK)

“En stemme og en akustisk guitar. Det er alt, hvad der skal til for at feje mig væk i tusmørket, når man skriver så forførende og stemningsfulde sange som Simone Tang”
❤ ❤ ❤ ❤ ❤ - Politiken (DK)

“En stille triumf på den danske musikscene” - GoodBecauseDanish (DK)

SPEEDRUN

(instrumental fusion, space-funk)

Modtageren af ÅRETS KATAPULT 2025. Speedrun er et dansk instrumentalband med en “space-funk” vibe: stramt, groovy og tempo på – som en sci-fi rejse med bas og syntheziser i cockpittet. Det er musik, der både kan nydes nørdet og danses igennem. I forbindelse med koncerten på FOLK & FÆSTIVAL 2026 udgiver bandet deres længe ventede debutplade, og det bliver IKKE kedeligt!!

SØREN MANSCHER

(dansk singer/songwriter)

Søren Manscher skriver personlige sange med fokus på fortælling, melodi og nærvær. Hans koncerter er en stille, intens oplevelse, hvor teksten er i centrum, og publikum inviteres helt ind i sangenes univers. Sangene er kendetegnet ved de nære, konkrete historier om de mere aparte emner; at blaffe med hjemløse, skralde i rige kommuner og overhøre sine naboers frimodige sexliv i andelsboligforeningen.

THE CINELLI BROTHERS

(blues/soul, rhythm’n’blues)

The Cinelli Brothers er et internationalt anerkendt blues- og soulband med rødder i den klassiske amerikanske R&B-tradition. Kendt for deres energiske liveshows og stærke vokaler leverer de koncerter, der både respekterer traditionen og føles friske og nutidige.

THE DESOTO CAUCUS

(americana, rootsrock)

The DeSoto Caucus er et dansk-americana-band med hang til støvede grooves, fortællende tekster og et solidt rootsrock-fundament. Musikken trækker tråde til både sydstatsstemning og nordisk eftertænksomhed – perfekt til både lyttende og lænende publikum.

THE MUKHERJEE DEVELOPMENT

(indie, americana)

”The Mukherjee Development har ry for at være blandt Danmarks bedste live-bands – dette attribut holder, og britiske Coldplay bliver nærmest overhalet indenom”
★ ★ ★ ★ ★ - Gaffa (DK)

Anmelderroste The Mukherjee Development leverer melodisk og stemningsfuld indie og americana med stærkt fokus på sangskrivning. Langsom musik i en hurtig tid, som bandet selv beskriver det. Musikken balancerer det eftertænksomme og det umiddelbare og udfolder sig særligt stærkt i liveformatet, hvor sangene også får et ekstra skvæt energi.

TWANG (LMS Familiekoncert)

(amerikansk folk/western swing, trestemmig sang)

Twang er en energisk dansk/amerikansk trio, der med banjo, violin og guitar leverer trestemmig sang “så hårene rejser sig”. De står skulder ved skulder om én mikrofon og fyrer både “country superhits” og egne numre af – med masser af humor, nærvær og publikumskontakt. Et glædeligt gensyn med publikumsfavoritterne på FOLK & FÆSTIVAL.

VESSELIL (FOLK & SKOLEKONCERT – LMS

(nordisk folkemusik, “kammerfolk”)

DMA-nominerede Vesselil blander nordisk tradition og nykomponeret folkemusik med elementer fra klassisk kammermusik – deres egen “kammerfolk”. Det er rå-swingende, nært og poetisk, med arrangementer der bygger bro mellem folkeviser og ny musik

WOODMACHINE feat. Dennis Ahlgren

(psychedelisk groove, surf/funk/soul – improvisation)

Woodmachine er en altomfavnende legeplads for fire erfarne Aarhus-musikere: Nikolaj Heyman (guitar), Søren Poulsen (trommer), Peter Dombernowsky (slagtøj) og Dennis Ahlgren (bas). Forvent råt, rytmisk og frit: groove-improvisation med psykedeliske farver og strejf af surf, funk og soul.

WRITER’S ROUND feat. OSCAR MUKHERJEE, SIMONE TANG & PAUL BANKS

(songwriters in-the-round, akustisk)

Tre af landets fineste sangskrivere mødes i et intimt og autentisk writer’s round-format, hvor de deler sange, historier og inspiration fra hinandens bagkataloger. Publikum inviteres helt tæt på sangenes kerne – råt, ærligt og med fokus på håndværket bag musikken.

ZENOBIA

(dansk visetrio)

Zenobia har gennem mange år været en af landets førende og mest aktive visetrio, der forener stærke melodier med tekster, der kredser om det menneskelige, det nære og det fortællende. Med et intimt og sammenspillet udtryk skaber de koncerter, hvor ord og musik får lov at stå klart og uden filter. Både velkendte klassikere og originale sange.

ZINSSOU QUARTET

(Nordisk · Kammerjazz · Moderne)

Zinssou Quartet er en smuk og nybrydende jazzkvartet ledet af den unge pianist og komponist Carl Zinssou, hvis musik er både energifuld og følelsesladet. Med klaver og cello i front forener bandet klassiske harmonier, nordisk tonesprog og moderne, ekspressiv New Yorker-jazz og skubber legende til rammerne for den moderne jazzkvartet.

Scroll to Top